Af gæsteforfatter: Stefan Lohn
Forord af Chris Occleshaw, international produkttilbagekaldelseskonsulent hos Sedgwick:
Velkommen til den seneste udgave af Spotlight. Spotlight er vores måde at dele indsigt og perspektiver fra vores strategiske partnere - advokater, forsikringsselskaber, risikomanagere og eksperter i krisekommunikation på tværs af brancher - om emner, der har potentiale til at påvirke en virksomheds syn på hændelser på markedet og krisestyring. I denne udgave har vi besøg af Dr. Stefan Lohn, advokat hos Clifford Chance, som deler sine tanker om Europa-Kommissionens forslag om at revidere rammerne for produktansvar og civilretligt ansvar for kunstig intelligens (AI).
Hvad er formålet med det foreslåede produktansvarsdirektiv og AI-ansvarsdirektiv?
Europa-Kommissionen vedtog det foreslåede produktansvarsdirektiv (P-PLD) og det foreslåede AI-ansvarsdirektiv (P-AILD) den 28. september 2022. Forslagene blev offentliggjort som en pakke for at opdatere reglerne for civilretligt ansvar til den digitale tidsalder. Tilsammen dækker dokumenterne specifikke udfordringer, som systemer med kunstig intelligens (AI) udgør, og forskellige aspekter af ansvar uden for kontraktforhold. Desuden udvider de de eksisterende rammer for produkt- og AI-ansvar, så de afspejler udviklingen inden for informationsteknologi.
Hvis de foreslåede direktiver vedtages som forventet af Europa-Parlamentet, vil de kræve, at virksomheder og selskaber revurderer deres ansvarsrisici, og hvordan de håndterer dokumentation og information, især med hensyn til oplysningsforpligtelser.
Hvad er de vigtigste funktioner i P-PLD'en?
P-PLD regulerer civilretligt ansvar for defekte produkter uden for kontraktforhold. Det reviderede produktansvarsdirektiv fastholder flere vigtige elementer i det eksisterende produktansvarsdirektiv (PLD). Det tager dog også fat på mangler, der er opstået som følge af udviklingen i definitioner og produktbegreber, siden det tidligere produktansvarsdirektiv blev indført i 1985, og opdaterer dem, hvor det er nødvendigt.
Forslaget bemærker, at rammerne for det eksisterende PLD måske ikke længere er egnede til nogle produkter i den moderne digitale økonomi og cirkulære økonomi, herunder software, intelligente enheder og selvkørende køretøjer.
P-PLD ændrer terminologien i den nuværende PLD fra "producent" til "fabrikant". Det tildeler også producenter og importører objektivt ansvar for skader forårsaget af et produkt eller dets komponent. P-PLD tilpasser dog sin terminologi til de eksisterende rammer i afgørelse 768/2008/EF vedrørende markedsføring af produkter.
Velkendte elementer som flere økonomiske aktørers mulige ansvar er fortsat en del af P-PLD. Gruppen af potentielt ansvarlige økonomiske aktører udvides dog til at omfatte tjenesteudbydere, der oplagrer, pakker, adresserer og sender produkter, hvis mindst to af disse tjenester leveres. Dette kan give anledning til et potentielt ansvar for distributører, onlineplatforme, der tilbyder et produkt, og udbydere af opfyldelsestjenester, som måske tror, at de er undtaget fra det eksisterende PLD.
Desuden anses immaterielle aktiver, som f.eks. software, der er integreret i et produkt, for at være en del af produktet. Det betyder, at softwareudviklere er underlagt det samme potentielle ansvar som konventionelle produktproducenter. Derfor er softwareudbydere og udbydere af digitale tjenester, som f.eks. satellitnavigation i et selvkørende køretøj, også omfattet af det nye PLD.
Derudover falder AI-systemer og AI-aktiverede varer ind under P-PLD's anvendelsesområde, hvilket gør det muligt for en skadet person at få erstatning uden at skulle bevise skyld, hvis et defekt AI-system eller aktiveret produkt forårsager skade.
P-PLD har til formål at lette bevisbyrden yderligere for skadelidte i komplekse sager, herunder sager, der involverer AI-systemer, eller når produkter ikke overholder sikkerhedskravene.
P-PLD udvider også definitionen af skade til at omfatte tab og ødelæggelse af data. Desuden hævdes det, at producenter vil være ansvarlige for ændringer af produkter, der allerede er markedsført, herunder, men ikke begrænset til, ændringer ved hjælp af softwareopdateringer eller maskinlæring.
Endelig fjerner P-PLD tidligere begrænsninger på det minimale og maksimale beløb, der kan inddrives. Den generelle forældelsesfrist forbliver uændret, men forslaget udvider den absolutte tidsfrist for personskadekrav under PLD fra 10 til 15 år, hvis en skadet person havde en latent personskade og ikke kunne gøre et krav gældende inden for 10-årsperioden.
Hvad er de vigtigste funktioner i P-AILD?
P-AILD vedrører erstatningskrav uden for kontraktforhold mod udbydere af AI-systemer og har til formål at fastsætte ensartede krav til skader forårsaget af brugen af AI-systemer. I denne sammenhæng omfatter et AI-system software, der anvender maskinlæring, induktiv programmering og statistiske tilgange.
P-AILD er beregnet til at gælde for civilretlige krav uden for kontraktforhold for skader forårsaget af et AI-system, herunder krav i forbindelse med en fejlbaseret civilretlig ansvarsproces. Ifølge forslaget skal en skadelidt person, der søger erstatning for en skade forårsaget af et AI-system, have effektive materielle og proceduremæssige midler til at identificere potentielt ansvarlige personer og respektive beviser, der er relevante for det respektive krav.
Der er to hovedkomponenter i P-AILD. For det første giver P-AILD domstolene mulighed for at pålægge offentliggørelse af relevant bevismateriale om det AI-system, der mistænkes for at have forårsaget skaden. Oplysningspligten er rettet mod udbyderen af et AI-system såvel som en person, der er underlagt udbyderens forpligtelser i henhold til AI-loven, eller en bruger i henhold til AI-loven.
Oplysningspligten suppleres af proceduremæssige midler til at sikre beviser, men omfatter også bestemmelser, der skal sikre proportionaliteten af at oplyse beviserne. Denne ramme sikrer en balance mellem de berettigede interesser hos den part, der ønsker offentliggørelse, og den videregivende parts interesser i sine forretningshemmeligheder eller på anden måde fortrolige oplysninger. Endelig indfører P-AILD en formodning om en overtrædelse af en omsorgspligt, hvis den sagsøgte ikke overholder en oplysningspligt, selvom den sagsøgte kan afvise denne påstand.
Den anden komponent er etableringen af en formodning om årsagssammenhæng mellem sagsøgtes fejl og det output, der produceres af AI-systemet, eller AI-systemets manglende evne til at producere et sådant output. Sagsøgeren skal kunne opfylde tre kriterier: 1) påvise sagsøgtes fejl, 2) vise, at det er rimeligt sandsynligt, at fejlen er blevet påvirket af AI-systemets output, og 3) påvise en årsagssammenhæng mellem AI-systemets output eller manglende output og skaden.
Denne formodning om årsagssammenhæng er designet til at sikre et beskyttelsesniveau for en skadet person, der svarer til situationer, hvor AI ikke er involveret. De sagsøgte får mulighed for at tilbagevise disse påstande om årsagssammenhæng.
Hvad bliver det næste?
De to forslag fra Kommissionen skal nu igennem Europa-Parlamentet og Rådet. Når P-PLD og P-AILD er blevet vedtaget, skal medlemslandene følge op med at vedtage direktiverne.
For P-PLD foreslår Kommissionen en maksimal periode på 12 måneder for medlemslandenes implementering. For P-AILD er der foreslået en maksimal periode på to år.
Download en kopi af dette Spotlight-indslag.
Om vores gæsteforfatter, Dr. Stefan Lohn
Dr. Lohn er specialiseret i kommerciel voldgift og retssager og rådgiver om compliance og risici i forsyningskæden. Hans praksis fokuserer på internationale og nationale garanti- og produktansvarssager, herunder bilindustrien, kapitalgoder og elektronik, samt kommercielle kontrakter.
Dr. Lohn er medlem af det tyske voldgiftsinstitut (DIS) samt Clifford Chances fokusgrupper for bilindustrien, kapitalgoder og produktansvar. Han udgiver ofte artikler om compliance og risici i forsyningskæden samt om produktansvar.
Tags: AI, Kunstig intelligens, Brand, Brandbeskyttelse, Brands, Compliance, Europa-Kommissionen, Ansvar, Bevarelse af brands, Produktansvar