Den medicinske verden udvikler sig konstant for at finde nye behandlingsmuligheder, udnytte nye teknologier og i sidste ende forbedre patientplejen. Snart kan det medicinske landskab se meget anderledes ud. I denne blog vil jeg diskutere, hvordan det at omfavne forandringerne inden for arbejdsskadeerstatning kan være med til at sikre, at vi behandler tilskadekomne på den mest effektive måde.
Højdepunkter i det nuværende landskab
Et stigende antal tilskadekomne arbejdere lever med kroniske helbredstilstande - sygdomme, der er vedvarende og generelt ikke kan helbredes. I dag lider næsten halvdelen af den amerikanske befolkning af mindst én kronisk sygdom som f.eks. hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og gigt, ifølge American Heart Association.
I takt med at den amerikanske befolkning ældes, forventes den voksne befolkning med kroniske sygdomme at stige. Stigende niveauer af kroniske sygdomme bidrager til den hurtige vækst i sundhedsudgifter og andre samfundsmæssige omkostninger, herunder sygefravær og invaliditet. Faktisk bruges tre ud af fire sundhedsdollars på at pleje personer med kroniske lidelser.
I mellemtiden har et rekordstort antal læger, sygeplejersker, lægeassistenter og andre klinikere for nylig forladt arbejdsstyrken på grund af pensionering, udbrændthed og pandemirelaterede stressfaktorer. I alt forlod 334.000 sundhedsprofessionelle på tværs af alle medicinske specialer arbejdsstyrken i 2021, ifølge en rapport.
De første data viser, at personalemanglen vil få kortsigtede og langsigtede konsekvenser for patientplejen - herunder tilskadekomne arbejdstagere - samt for hospitalernes og lægernes resultater. Det påvirker ikke kun bundlinjen: Organisationer tvinges til at reducere driften, skære ned på åbningstiderne eller helt lukke dørene. Det belaster også faciliteternes kapacitet og forsyningskæden, og det forværrer især patienternes oplevelse og kvaliteten af behandlingen.
Men mens manglen fortsætter, arbejder indførelsen af kunstig intelligens (AI) på det medicinske område på at afbalancere dette pres. For medicinske forsikringskrav hjælper AI med at styrke indsatsen for at opdage svindel, prioritere gennemgang af krav og strømline de overordnede processer. Det kan også spille en afgørende rolle i omdannelsen af moderne medicin ved at hjælpe med billedanalyse og identificering af sygdomsudbrud og -diagnoser.
Værdien af ortopædiske operationer
Vi har nu mere avanceret viden om visse ortopædiske operationer og deres værdi for en patients langsigtede helbredelse. Det kan være en stor fordel, når man skal fastlægge den enkelte tilskadekomnes helbredelsesforløb, da det kan minimere antallet af patienter, der vælger at få foretaget operationer, som kun vil give få eller ingen væsentlige resultater.
Karpaltunnelfrigørelse og total knæudskiftning har begge vist sig gennem klinisk evidens at være stort set bedre end ikke-kirurgisk behandling. Total hofteoperation og artroskopisk meniskreparation er også meget lovende, selvom der ikke er nok ikke-kirurgiske randomiserede studier til at teste tilstrækkeligt imod.
Omvendt er der klinisk evidens for, at der ikke er forskel på resultatet efter flere typer af almindelige ortopædiske operationer, herunder artroskopisk delvis meniskektomi, reparation af rotatorcuffen, subakromial dekompression, rekonstruktion af det forreste korsbånd, dekompression af lændehvirvelsøjlen og fusion af lændehvirvelsøjlen.
Kraften i TMS
Der er spændende nye opdagelser, som afdækker potentialet i magnetisk pulsteknologi. Transkraniel magnetstimulering (TMS), som er en ikke-invasiv form for hjernestimulering, har f.eks. vist sig at kunne lindre svær depression ved at stimulere specifikke dele af hjernen gennem elektromagnetisk induktion. Undersøgelser viser, at TMS også er effektiv til behandling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) ved højere frekvenser samt fysiologiske indikatorer og specifikke adfærdsmæssige symptomer på autisme.
TMS er også nyttig til screening og tidlig behandling af diabetisk neuropati, som indebærer nerveskader i det perifere nervesystem forårsaget af høj glukosekoncentration. Selv om undersøgelserne er i startfasen, viser eksisterende undersøgelser, at TMS har terapeutisk potentiale til behandling af smerter og smerterelaterede depressive symptomer hos patienter med sygdom.
Takket være en fælles indsats i de senere år, der har fokuseret på at undersøge de neurofysiologiske ændringer, der sker i hjernen efter et slagtilfælde - den førende årsag til langvarig invaliditet - har TMS desuden hjulpet med at forstå de mekanismer, der ligger til grund for genoprettelse af motorisk funktion efter slagtilfælde.
Psykedelisk terapi
Med den stigende forekomst af psykiske lidelser på verdensplan kan flere psykedelisk-assisterede psykoterapier afhjælpe nogle af de udfordringer, som konventionel psykiatrisk medicin står over for.
Psilocybin, en hallucinogen forbindelse i 'magiske svampe', har vist sig at have potentiale til at behandle humør- og angstlidelser ud over smertestillende effekter ved behandling af klyngehovedpine, uhåndterlige fantomsmerter og kroniske smerter. Behandlingen kan være gennemførlig, effektiv, toksikologisk sikker og fysiologisk veltolereret, som det fremgår af årtiers kliniske studier.
MDMA - ofte omtalt som "ecstasy" eller "Molly" - et syntetisk stof, der virker stimulerende og hallucinerende, og lysergsyrediethylamid (LSD), et klassisk hallucinogen, har begge fået stor offentlig interesse for deres behandlingspotentiale.
Forsøg undersøger MDMA's effekt på social angst hos voksne med autismespektrumforstyrrelser og på angst i forbindelse med en livstruende sygdom. I mellemtiden har studier bemærket de oplevelsesmæssige effekter af LSD-inducerede adfærdsændringer hos personer med stofmisbrugsforstyrrelser.
Mens forskningen i LSD er baseret på observationer, findes den mest betydningsfulde dokumentation for MDMA og psilocybin, som er blevet udpeget af U.S. Food and Drug Administration som "banebrydende terapier" for henholdsvis posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og behandlingsresistent depression.
Endelig indeholder marihuana, eller cannabis, flere aktive forbindelser. De mest kendte er delta-9 tetrahydrocannabinol (THC) - den primære ingrediens, der forårsager "high" - og cannabidiol (CBD). Undersøgelser af medicinsk brug af cannabis er en blandet landhandel. Forskning har vist, at voksne med kroniske smerter, som er blevet behandlet med cannabis, er mere tilbøjelige til at rapportere, at de oplever en reduktion af smertesymptomerne. Det undersøges også som en behandlingsmulighed for tilstande som epilepsi og skizofreni. I betragtning af potentialet for skadelige virkninger, især når cannabis ryges, er der brug for meget mere forskning på dette område.
Disse ideer blev præsenteret under 77. årlige Workers' Compensation Educational Conference og 34. Safety & Health Conferenceorganiseret af Workers' Compensation Institute (WCI).
Dr. Teresa Bartlett, administrerende direktør, ledende læge, Sedgwick
Tags: Skade, Sundhedsvæsen, Hjælpe folk, Managed care, medicinske krav, Mennesker, Workers comp, arbejdsskadeerstatning