Den globale udledning fra international skibsfart nåede op på svimlende 710 millioner tonsCO2 i 2022, hvilket svarer til ca. 3 % af den samlede globale udledning. På trods af dette betydelige bidrag blev den internationale skibsfarts udledninger ikke omfattet af Paris-aftalen i 2015. Hvis de nuværende væksttendenser fortsætter uhindret, kan disse udledninger skyde i vejret og udgøre 17 % af de globale udledninger i 2050. Denne alarmerende fremskrivning understreger det presserende behov for effektive løsninger og strenge lovgivningsmæssige foranstaltninger.
Indenlandske mål og internationale benchmarks
Lande over hele verden er begyndt at tage fat på skibsfartens udledninger med varierende grad af hast og ambition. Storbritannien har integreret skibsfartens udledninger i sine netto-nul-mål, mens EU sigter mod en 80 % reduktion af drivhusgasser fra skibsfarten inden 2050. Dette omfatter initiativer som f.eks. landstrøm til skibe. USA er endnu mere ambitiøs og søger at opnå 100 % drivhusgasfrit skibsbrændstof inden 2040.
I modsætning hertil er New Zealands tilgang til skibsfartens udledning stadig under udvikling. I 2016 lå New Zealand på en 74. plads over udledninger pr. land, og skibsfarten bidrog med 9 % af landets samlede drivhusgasudledninger. Fra 2009 til 2019 oplevede New Zealand en markant stigning på 51 % i skibsfartens udledning. Climate Change Commission (CCC) i New Zealand har udtrykt bekymring for, at Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) mål om drivhusgasfrie skibsbrændstoffer i 2040 måske ikke er tilstrækkeligt til at forhindre en global temperaturstigning på over 1,5 °C. CCC konsulterer i øjeblikket om dette spørgsmål for at give velbegrundede anbefalinger til regeringen.
Grønne korridorer: banebrydende veje til emissionsreduktion
Det er en kompleks opgave at implementere globale løsninger i stor skala inden for shippingindustrien. Branchen er meget forskelligartet, opsplittet og styret af IMO, som repræsenterer 174 medlemslandes interesser. Konceptet med "grønne korridorer" er dog en lovende vej at gå. Disse korridorer er specifikke skibsruter, hvor omfattende, målrettede reguleringstiltag, økonomiske incitamenter og sikkerhedsregler er implementeret. Et sådant økosystem gør det muligt for en del af industrien at være pioner i overgangen til lavere emissioner og tjene som model for en bredere anvendelse.
Innovationer i grønne fartøjer
Overgangen til grøn skibsfart indebærer udvikling og anvendelse af forskellige typer miljøvenlige fartøjer. Her er nogle af de vigtigste kategorier:
1. Skibe, der reducerer havforurening eller forbedrer energieffektiviteten
- Disse skibe indeholder avancerede teknologier, der minimerer forureningen og optimerer brændstofforbruget, hvilket reducerer den samlede udledning.
2. Skibe, der bruger miljøvenlige energikilder
- Disse skibe bruger alternative brændstoffer som biobrændstoffer, flydende naturgas (LNG) eller brint, som har et lavere CO2-aftryk sammenlignet med traditionelle skibsbrændstoffer.
3. Skibe med elektrisk fremdrift
- Disse fartøjer drives af elektricitet, som ofte kommer fra vedvarende energi. De giver en betydelig reduktion i udledningen, især hvis elektriciteten kommer fra bæredygtige kilder.
4. Hybride skibe
- Ved at kombinere traditionelle brændstofmotorer med elektriske fremdriftssystemer tilbyder hybridskibe en overgangsløsning, der reducerer udledningen og samtidig opretholder driftssikkerheden.
5. Skibe med brændselscellefremdrift
- Ved hjælp af brintbrændselsceller genererer disse skibe elektricitet gennem en kemisk reaktion mellem brint og ilt og udleder kun vand som biprodukt.
New Zealands vej fremad
New Zealand står over for en række unikke udfordringer, når det gælder skibsfartens udledning. I betragtning af den betydelige stigning i udledningerne i løbet af det seneste årti og den store andel af de samlede drivhusgasudledninger, som skibsfarten repræsenterer, er der behov for hurtig handling. CCC's høringsproces er et afgørende skridt i formuleringen af effektive politikker. Vigtige strategier for New Zealand kunne omfatte:
- Lovgivningsmæssige foranstaltninger: Indførelse af strenge emissionsstandarder og tilskyndelse til indførelse af grønne teknologier blandt rederier.
- Økonomiske incitamenter: Tilskud eller skattelettelser til investeringer i grønne fartøjer og infrastruktur, f.eks. landstrømsanlæg.
- Samarbejde og innovation: Partnerskab med andre nationer og industriledere for at dele viden og bedste praksis og fremme innovation inden for grønne skibsfartsteknologier.
Udfordringen med at reducere udledningen fra den internationale skibsfart er global og kræver en fælles indsats fra alle lande. For New Zealand er indsatsen særlig høj i betragtning af skibsfartens betydelige bidrag til landets samlede udledninger. Ved at omfavne innovative løsninger som grønne korridorer og grønne skibe og ved at tilpasse indenlandske politikker til internationale benchmarks kan New Zealand spille en central rolle i den globale indsats for at mindske skibsfartens udledninger. CCC's løbende høringsproces vil være medvirkende til at forme en bæredygtig fremtid for New Zealands maritime industri og sikre, at den bidrager til de globale klimamål, samtidig med at den støtter økonomisk vækst og miljøbeskyttelse.
Vores ekspertise
Sedgwicks marine-team har et stort netværk af eksperter, mange med tidligere praktisk erfaring fra marineindustrien. Med et ry for at opretholde det højeste niveau af professionalisme og udleve vores omsorgsfulde filosofi, stræber vi altid efter at finde en løsning, der opfylder vores kunders og deres kunders behov.
Få mere at vide Find ud af, hvordan vi kan hjælpe din organisation ved at kontakte Daniel Ranger på Daniel.ranger@sedgwick.com
Tags: international, Lovgivning, regulering og overholdelse for transportører, marine , marine og transport, New Zealand, NZ, Ejendom, Gendannelse af ejendom, skibsfart, fartøj