Landskabet for krisehåndtering og håndtering af kritiske hændelser i skadesbranchen udvides. Hvor teams tidligere næsten udelukkende håndterede sager, der involverede kritisk tilskadekomne, er der ved at opstå nye lag af pleje og respons, der tager højde for "krusningseffekten" af traumer, der opleves af tredjeparter, tilskuere og vidner til en krise.
Denne udvidelse af både definition og ydelser fra teams, der arbejder med kritiske hændelser, skyldes en stigning i nye kundekrav i kølvandet på en hændelse - især fra personer, der ikke er direkte relateret til hændelsen. For eksempel kan efterspørgslen efter behandlingsydelser ikke kun komme fra en person, der har haft et alvorligt fald på arbejdet, men også fra personer, der var vidne til faldet eller delte miljø med den tilskadekomne medarbejder på tidspunktet for hændelsen og blev påvirket af begivenheden.
Hos Sedgwick har vores tilgang til krisehjælp ændret sig til at omfatte et bredere spektrum af sager og skadelidte, som afspejler disse tendenser. Den stigende popularitet af komponenter i genopretningsprogrammer som f.eks. adfærdsmæssige sundhedstjenester signalerer ikke kun konsekvenser for arbejdsgivere, der navigerer i procedurer for tilbagevenden til arbejde, men en brancheomfattende accept af at se genopretning og behandling gennem en holistisk optik af overordnet velvære. Hvis vi kan forstå, hvordan en begivenhed påvirker en persons liv, er tanken, at vi kan tilbyde mere målrettede plejeløsninger og få dem hurtigere på vej til at komme sig. Det er en moderne, men struktureret tilgang til krisehjælp, som resulterer i bedre skadesresultater og gladere, sundere kunder.
Behandlerens rolle i recovery
Case management-processen begynder, når krisespecialisterne bliver kontaktet af skadebehandlere eller klienter direkte. Umiddelbare behov kan være indlysende, som når en tilskadekommen er indlagt på hospitalet. En sagsbehandler i marken kan blive sendt til det hospital, hvor den tilskadekomne er blevet indlagt, og føre tilsyn med triage-tjenesten med regelmæssige medicinske opdateringer. Når den tilskadekomne er udskrevet, kan en sygeplejerske få til opgave at hjælpe med sagsbehandlingen efter hospitalsindlæggelsen. Alternativt kan skadelidte søge forskellige former for sagsbehandling uden for kritisk skade, f.eks. behandling af adfærdsmæssige sundhedstjenester, eller i tilfælde, hvor flere behandlere kan være involveret, og skadelidte har brug for hjælp til at oprette et behandlingsnetværk.
Sagsbehandling er en indviklet del af helbredelsesprocessen. Især for tilskadekomne, der bare vil fokusere på at få det bedre, hjælper sagsbehandlere med at lette presset - hvad enten det er ved at oplyse tilskadekomne om deres rettigheder, sikre kontinuitet i behandlingen eller blot fungere som et pålideligt kontaktpunkt for kommunikation i det, der ellers kan være en ensom og isolerende tid.
En type behandlere, der er meget efterspurgt i forbindelse med recovery (efter læger og sygeplejersker), er adfærdsbehandlere, herunder autoriserede psykiatere. Det kan være meget svært at vende tilbage til "det normale liv" efter en traumatisk hændelse. Skadelidte kan have angst for at vende tilbage til en arbejdsplads, hvor de var vidne til en katastrofal begivenhed. Andre står måske over for en længere vej til bedring efter at have lidt katastrofale skader. Adfærdsprofessionelle kommer i fokus, ikke bare som en vigtig facilitator for tilbagevenden til arbejde, men som agenter for generel sundhedsforbedring.
Tendensen til et holistisk syn på pleje betyder, at en række forskellige behandlere kan anvende deres specialer til bedre at identificere potentielle barrierer for pleje (allerede eksisterende forhold, familiestruktur) og i processen afdække, hvordan individuelle liv påvirkes af krisen, og skræddersy behandlingsløsninger i overensstemmelse hermed.
Arbejdsgivernes rolle i at forbedre tilbagevenden til arbejde
På mange måder ændrede COVID-19-pandemien arbejdsgivernes tilgang til politikker omkring fravær, invalideorlov og tilbagevenden til arbejde. Diagnosen "lang COVID" tvang f.eks. medarbejdere og arbejdsgivere til at sætte sig til bordet og revurdere, hvordan medarbejdernes roller kan justeres for at sikre, at de kan arbejde, hvis de vil, og så produktivitetstab undgås.
Fra et kriseplejeperspektiv har standarderne for restitutionstid og tilbagevenden til arbejdet ikke ændret sig. Der er dog en større bevidsthed om, at krisehjælp er kompliceret, da arbejdsgiverne lærer mere om, hvad deres medarbejdere har brug for, og da mental velvære bliver et mere centralt diskussionspunkt. Et positivt resultat af pandemiens effekt på arbejdspladsen omfatter helt sikkert en større åbenhed over for at tale om disse omsorgspunkter som potentielle barrierer for tilbagevenden til arbejdet samt vellykkede resultater i forbindelse med håndtering af medarbejdernes handicap og forbedret integration af disse personer i driften.
For de medarbejdere, der er i bedring, og som vil kunne vende tilbage til arbejdet på et tidspunkt, kan arbejdsgiverne have en proaktiv tilgang til tilpasninger. Med andre ord, hvad er de bedste muligheder for at få denne medarbejder tilbage på arbejde? Hvis man tænker ud af boksen om, hvad der kan hjælpe fra den enkeltes perspektiv, og opretholder en åben kommunikation, vil det støtte større medarbejdertilfredshed på lang sigt.
De fleste skadede medarbejdere, der kommer sig efter en krise eller kritisk hændelse, ønsker at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt; deres rutine repræsenterer normalitet. Når det er sagt, er det sidste, arbejdsgivere ønsker at gøre, når en medarbejder skal tilbage på arbejde, at retraumatisere eller genudløse personen. Folk kan få tilbagefald efter en krise, så det er vigtigt at sætte realistiske forventninger tidligt i forløbet.
Lav en vellykket plan for tilbagevenden til arbejdet ved at optimere medarbejderens kapacitet i kombination med de rigtige ressourcer på det rigtige tidspunkt. Arbejdsgiverne vil opleve øget produktivitet og potentielt forbedrede sundhedsresultater. Jo hurtigere et formål og et mellemmenneskeligt engagement kan genindføres i en medarbejders liv, jo større er sandsynligheden for en vellykket tilbagevenden til arbejdet.
Få mere at vide Vores løsninger inden for adfærdssundhed identificerer og håndterer arbejdsrelaterede skader og traumatiske hændelser i et forsøg på at hjælpe medarbejderne med at få den behandling, de har brug for til at komme sig og vende tilbage til arbejdet.
Tags: Adfærdsmæssig sundhed, klinisk tilgang, medarbejder, arbejdsgiver, sundhed, Hjælpe mennesker, Managed care, Mental sundhed, Mennesker, Produktivitet, Tilbage til arbejde, Velvære, Wellness, World Mental Health Day